15
DANSK
DA
1 SYMBOLER, SE FIG. 1
Følgende symboler findes på buskrydderen. De skal minde
om, at den skal håndteres forsigtigt og med agtpågivenhed.
Hvis et symbol mangler, bliver beskadiget eller er ulæseligt,
skal det straks udskiftes med et nyt. Symbolerne betyder:
1. Advarsel! Buskrydderen kan være farlig. Forkert brug
kan have dødelig udgang.
2. Læs og forstå brugsanvisningen, inden buskrydderen
tages i brug.
3. Brug altid hjelm, høreværn og beskyttelsesbriller ved
brug af buskrydderen.
4. Advarsel mod udkastet materiale og vildfarne genstande.
5. Der er ikke andre end brugeren, der må befinde sig inden
for en afstand af 15 meter fra buskrydderen under
arbejde.
6. Choker.
7. Brændstofknap.
8. Pil for skæreretning.
9. Må ikke bruges sammen med savklinge.
2 SIKKERHEDSBESTEMMELSER
2.1 GENERELT
• Læs denne instruktionsbog omhyggeligt igennem og sørg
for at have forstået hele indholdet, inden buskrydderen
tages i brug.
• Hav altid denne manual for hånden og læs den altid,
inden maskinen anvendes.
• Maskinen må kun anvendes af voksne personer i god
fysisk form, der har et godt kendskab til, hvorledes den
skal anvendes. Anvend aldrig maskinen, hvis du ikke er i
god fysisk form.
• Overlad kun maskinen til personer, som har sat sig ind i,
hvordan den skal anvendes og køres. Videregiv også i så
fald denne manual, som skal læses, inden maskinen
startes.
• Kun dertil beregnet tilbehør og værktøj må monteres på
maskinen. o Forbindingskasse skal altid være for hånden
ved arbejde med maskinen.
• Maskinen må ikke bruges til andet end buskrydning og
græsslåning.
• Maskinen må ikke anvendes, hvis den er blevet
beskadiget, fejlrepareret eller vilkårligt ændret.
Sikkerhedsanordninger må ikke fjernes, beskadiges eller
sættes ud af funktion.
• Transportbeskyttelsen skal altid være monteret under
transport og opbevaring i tilfælde, hvor klingen er
monteret på buskrydderen.
• Prøv aldrig at udføre reparationer eller foranstaltninger,
som ikke falder ind under normal vedligeholdelse.
Kontakt forhandleren for professionel hjælp.
• Når maskinen skal skrottes, skal du aflevere den hos
forhandleren med henblik på professionel genbrug.
• Kontakt altid din forhandler ved spørgsmål eller vigtige
indgreb.
• Lad ikke børn eller personer, som ikke har sat sig ind i
brugsanvisningen, håndtere buskrydderen.
• Buskrydderen er fremstillet ifølge gældende standarder
og må ikke ændres eller ombygges. o Samtlige symboler
på buskrydderen skal holdes intakte.
• Anvenderen er ansvarlig for skader, som tredjemand
måtte pådrage sig.
• Sluk for motoren, inden maskinen transporteres.
2.2 FORBEREDELSE
• Tjek, at selens lås fungerer og kan åbnes hurtigt. o Tjek
dagligt, at maskinen og dens sikkerhedsanordninger
fungerer korrekt.
ADVARSEL! Benzin er et meget brandfarligt stof.
Bemærk nedenstående.
• Benzin skal opbevares i dertil beregnet beholder.
• Tank altid op i det fri og efter at motoren har kølet af i
nogle minutter.
• Der må ikke ryges i forbindelse med tankningen.
• Der må ikke forekomme åben ild eller andre varmekilder
i nærheden af benzinen.
• Start ikke motoren der, hvor der er blevet spildt benzin.
• Tør altid spildt benzin op.
• Skift tøj, hvis der er kommet benzin på tøjet.
• Flyt maskinen mindst 3 meter væk fra optankningsstedet,
inden den startes.
• Skru tankdækslet korrekt på efter tankningen.
• Tjek, at buskrydderen er i fejlfri stand, inden den
anvendes.
• Tjek, at samtlige skruer og møtrikker er strammet.
2.3 KØRSEL
• Arbejd kun, når du står stabilt og sikkert.
• Anvend aldrig maskinen, hvis redskabets afskærmninger
er beskadiget eller mangler.
• Start ikke motoren, uden at armen er monteret.
• For at undgå, at sten osv. rammes, skal man under
arbejdet aldrig komme for nær på jorden.
• Brug praktisk tøj og beskyttelsesanordninger såsom
støvler, kraftige bukser, handsker, beskyttelsesbriller,
høreværn og hjelm. Tag bekvemt, men ikke løst siddende
tøj på.
• Længere tids brug af buskrydderen kan føre til, at
hænderne bliver følelsesløse (fingrene bliver hvide =
Raynauds syndrom) Ingen uvedkommende må befinde
sig inden for en radius på 15 meter, mens maskinen er i
brug.